Bevillingsåret 2025
Her kan du finde information om fondens bevillinger til projekter til gennemførelse i 2025.
Promilleafgiftsfonden inviterer alle interesserede til at ansøge om tilskud til projekter til gennemførelse i 2025.
Fonden har etableret to opslag:
- Et opslag om forskning, udvikling og vidensformidling vedr. klima og drivhusgasreduktioner i landbrugssektoren
- Et generelt opslag om bæredygtig udvikling af landbrugssektoren
1. Ansøgningsfrist
Ansøgningsrunden for tilskud i 2025 er afsluttet. Der var ansøgningsfrist den 22. august 2024 kl. 12.
Fonden modtog 16 direkte ansøgninger til klimaopslaget for et samlet beløb på 33,4 mio. kr.
Fonden modtog 45 direkte ansøgninger til det generelle opslag om bæredygtig udvikling af landbrugssektoren for et samlet beløb på 67,9 mio. kr.
Ansøgningerne behandles på fondens bestyrelsesmøde den 27. september 2024, hvorefter ansøgerne vil få besked.
2. Infomøde på Teams den 6. juni kl. 10
Fonden har et stort fokus på effektvurdering. Som noget nyt blev alle interesserede inviteret til et møde på Teams torsdag den 6. juni kl. 10.00 til 11.00 med særligt fokus på ansøgninger til 2025 og effektvurdering.
Her fortalte fondens censorformand Jakob Vesterlund Olsen om erfaringer med effektvurdering fra evaluering af tidligere års projekter. Derudover gennemgik sekretariatet ansøgningsskemaet med særligt fokus på effektvurdering.
Præsentationer fra mødet kan læses her og her.
3. Tilskudsmuligheder under andre afgiftsfonde
Promilleafgiftsfonden for landbrug er én af flere afgiftsfonde inden for jordbruget.
Produktionsafgiftsfondene kan søge om tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug med henblik på medfinansiering af sektorspecifikke ansøgninger. Information om eventuelle støttemuligheder i de enkelte afgiftsfonde kan findes via hjemmesiden landbrugetsfonde.dk.
Dertil findes en række andre fonde og tilskudsordninger, som understøtter udviklingen i landbrugssektoren.
4. Ansøgningsmaterialet for 2025-runden
- Opslag for 2025 klima og drivhusgasreduktioner
- Opslag for 2025 om bæredygtig udvikling
- Fondens strategi 2022-2025
- Vejledning om tilskud inkl. bilag
Der er lavet en række opdateringer til den vejledende tekst til ansøgningsskemaerne.
Ansøgningsskemaet for 2025 består af tre dele:
Del 1 - Basisoplysninger om projekt og ansøger
Del 2 - Projektbeskrivelsen
Del 3 - Projektøkonomien
5. Indsendelse af ansøgningen
Ansøgningen skal sendes pr. mail til promilleafgiftsfonden@promilleafgiftsfonden.dk. Skriv venligst projektets titel og ansøgers navn i mailens emnefelt.
Til brug for fondens registrering af ansøgninger er der i skemaerne lagt felter/koder ind. Det er derfor vigtigt, at følgende dokumenter vedlægges i mailen:
- Del 1 i word, del 2 i word og del 3 i excel
- Ansøgningen samlet i ét dokument i pdf-format
Evt. program til at samle de tre dele i pdf-format: pdfmerge.com
6. Ansøgninger fra produktionsafgiftsfondene
Ansøgningsfristen for produktionsafgiftsfondene er den 20. september.
Ved indsendelse af ansøgningen skal følgende vedlægges i mailen:
- Del 1 i word, del 2 i excel og del 3 i word
- Ansøgningen samlet i ét dokument i pdf-format
7. Kvittering for modtagelse af ansøgning
Ansøgere vil modtage en e-mail med kvittering for, at ansøgning er modtaget af Promilleafgiftsfonden.
Fonden forventer at behandle ansøgningerne den 27. september, hvorefter fondens afgørelser hurtigst muligt vil blive udsendt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har bedt Promilleafgiftsfonden for landbrug om - i lighed med tidligere år - at udmønte 2025-finanslovsmidler til udtagningskonsulentordningen.
På den baggrund etablerer fonden et særopslag for bevillingsåret 2025.
Ansøgningsfrist og bevillingsramme
Der er afsat i alt 36,5 mio. kr. til udtagningskonsulenter i 2025.
Særopslaget er åbent for ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025 kl. 12.
Ansøger må begynde aktiviteter fra det tidspunkt, hvor ansøger indsender ansøgning og kan - hvis ansøger efterfølgende får tilsagn - få dækket udgifter tilbage fra ansøgningstidspunktet.
Ansøgningsmateriale
Ansøgningsmaterialet består af et særopslag, en opgavebeskrivelse, fondens strategi, vejledning om tilskud samt ansøgningsskema.
Ansøgningsskemaet kan findes her.
Del 1 Hovedskema med basisoplysninger om projektet og om ansøger (word)
Del 2 Projektbeskrivelsen (word)
Del 3 Projektøkonomi (excel)
Det bemærkes, at fondens vejledning og ansøgningsskema er opdateret i forhold til ny administrationsbekendtgørelse pr. 1. januar 2025, hvorunder tilskuddet søges. Bemærk derfor at lovgrundlag, vejledning og ansøgningsskemaer adskiller sig fra øvrige 2025-bevillinger.
Indsendelse af ansøgningen
Ansøgningen skal sendes pr. mail til promilleafgiftsfonden@promilleafgiftsfonden.dk. Skriv venligst projektets titel og ansøgers navn i mailens emnefelt.
Til brug for fondens registrering af ansøgninger er der i skemaerne lagt felter/koder ind. Det er derfor vigtigt, at der kun skrives i disse felter, samt at følgende dokumenter vedlægges i mailen:
Del 1 i word, del 2 i word samt del 3 i excel
Derudover skal ansøgningen fremsendes i pdf-format, hvor del 1, 2 og 3 er samlet i ét dokument.
Det er dette dokument, som tilgår bestyrelsen. Tjek derfor venligst om ansøgningen fremstår læsevenligt fx med hensigtsmæssige sidedelinger og hvor al tekst i projektøkonomidelen er kommet med.
Evt. program til at samle de tre dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Særligt om erklæringer i forhold til udtagningskonsulentordningen 2025 (rådgivning):
Der stilles i aktivitetsbekendtgørelsen nr. 75 fra 28. januar 2025 krav om indsendelse af erklæringer fra visse typer af virksomheder, der modtager rådgivningsydelser med hjemmel i aktivitetsbekendtgørelsens §13-17.
Erklæringerne, der skal anvendes, er vedlagt her.
Erklæring om modtaget rådgivning til virksomheder (primær landbrugsproduktion)
Erklæring om modtaget rådgivning til virksomheder (forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter)
De minimis-erklæring (relevant for øvrige virksomheder, der modtager rådgivning under udtagningskonsulentordningen)
Det er fondens vurdering, at der ikke er tale om statsstøtte i henhold til EU's statsstøttebestemmelser, når der ydes rådgivning til lokale lodsejere, da statsstøttereglerne ikke omfatter støtte ydet til privatpersoner.
De underskrevne erklæringer skal indsendes til fonden i forbindelse med afrapportering efter bevillingsperiodens udløb.
Kvittering for modtagelse af ansøgning
Ansøgere vil modtage en e-mail med kvittering for, at en ansøgning er modtaget af Promilleafgiftsfonden.
Det sker, at aktiviteter grundet faglige eller praktiske omstændigheder må ændres. Hvis der skal foretages væsentlige ændringer af faglig karakter og ændringer i projektets budget, skal fonden godkende ændringerne. Tilskuddet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af projektet.
Der henvises til fondens vejledning om tilskud for yderligere information om:
- Ændring af det faglige indhold
- Ændring i budgettet
Der opfordres til at kontakte sekretariatet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en ændring forudsætter godkendelse.
Fondens skema til brug for ansøgning om ændringer findes nedenfor. Skemaerne skal ligeledes bruges til opfølgning på bestyrelsens beslutning om delvist tilskud.
Skema til brug for ændringer vedr. 2025-bevillinger
Skemaet består af to dele:
Hvordan og hvornår
Ændringsansøgninger skal indsendes til fonden, så snart behovet opstår og senest ved udgangen af bevillingsperioden den 31. december.
Ansøgningen skal fremsendes pr. mail i pdf-format, hvor del 1 og 2 er samlet til ét dokument.
Evt. program til at samle de to dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Fondens bevillinger er 1-årige og bevilges for et kalenderår. Tilskuddet kan således kun dække projektomkostninger, der ligger i perioden 1. januar – 31. december i det kalenderår, som bevillingen vedrører.
Der skal derfor opstilles realistiske budgetter for kalenderåret, og aktiviteterne skal kunne gennemføres inden for kalenderåret. Der kan alligevel blive behov for at udskyde visse af projektets aktiviteter til afholdelse senere, eksempelvis som følge af eksterne leverancer, der svigter, barsel eller længerevarende sygdom hos nøglemedarbejdere.
En projektforlængelse betyder, at tilskudsmodtager formelt modtager to tilskud - ét tilskud i det oprindelige bevillingsår og ét tilskud i det efterfølgende år. Der skal således aflægges en afrapportering for hvert tilskud / hvert år.
Der skal ansøges om projektforlængelse, når viden om behov herfor foreligger og senest den 31. december i bevillingsåret.
Eneste undtagelse er, hvis der er tale om et forskningsprojekt, der løber over flere år. Her vil der være mulighed for at lægge 2025-aktiviteter, der forlænges til 2026, sammen med et tilsagn til samme forskningsprojekt for 2026, hvis et sådan eksisterer.
Den del af bevillingen, der flyttes til 2026, er underlagt fondens opdaterede vejledning for bevillingsåret 2026. Det betyder bl.a., at der for bevillingsåret 2026 skal indsendes et revisions-påtegnet tilskudsregnskab med mindre tilskudsmodtager er en statslig eller selvstændig offentlig virksomhed, der ikke i forvejen får årsregnskab påtegnet af den godkendt revisor. Det medfører bl.a. at universiteter fra og med bevillingsåret 2026 skal indsende revisionspåtegnet tilskudsregnskab.
Skemaet til brug for ansøgning om forlængelser af 2025-projekter kan downloades her:
Del 1 Ansøgningsskema til projektforlængelser (Word)
Del 2 Projektøkonomiskema (Excel)
Indsendelse af ansøgning om projektforlængelse
Ansøgningen skal fremsendes i pdf-format, hvor del 1 og 2 er samlet til ét dokument.
Evt. program til at samle de to dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Skriv venligst projektets titel og/eller ansøgers navn i mailens emnefeltet fx ”KU - Optimering af udbytter i hestebønner”.
Ansøgningen skal sendes pr. mail til: promilleafgiftsfonden@promilleafgiftsfonden.dk
- Tilskudsmodtagere gives mulighed for en gang i kvartalet at oplyse fonden om det faktiske, realiserede forbrug i hver af tilskudsmodtagers projekter. Oplysningerne afgives af en organisationsansvarlig ved brug af en erklæring. Der kan søges om udbetaling af op til 80% af bevillingen.
- Erklæringen lægges til grund for udbetaling af tilskud således, at udbetaling alene sker på baggrund af allerede afholdte udgifter, og alene i henhold til fondens andel af projektets finansiering.
- Fonden kan i særlige tilfælde give dispensation og udbetale oftere end en gang i kvartalet. Begrundet ansøgning om dispensation kan sendes til fondens postkasse.
- Muligheden for at modtage udbetaling vil ske under forudsætning af, at fondens likviditet giver mulighed herfor.
- Der er ikke krav om revisorpåtegning.
- Udbetaling vil ske til tilskudsmodtagers NemKonto.
Erklæring til brug for anmodning om udbetaling:
Overdragelse af tilsagn om tilskud til en anden tilskudsmodtager kræver altid en godkendelse fra fonden.
Fonden kan således efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden virksomhed, organisation eller forening, der indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af tilsagnet. Det er en betingelse, at en ny tilskudsmodtager selvstændigt kan opnå tilsagn efter gældende regler.
Tilsagnshaver skal sende en begrundet ansøgning om overdragelse hurtigst muligt og være fonden i hænde straks efter den ansøgte, kommende tilskudsmodtager har underskrevet ansøgningen.
Fondens ansøgningsskema til overdragelse kan rekvireres hos sekretariatet.
Der skal efter tilskudsperiodens afslutning afleveres tilskudsregnskab samt en faglig afrapportering omhandlende de gennemførte aktiviteter og forventede effekter for de støttede projekter.
Afrapporteringen anvendes til kontrol af midlernes korrekte anvendelse. Kontrollen gennemføres af fonden og fondens revisor. På baggrund af afrapporteringen udarbejdes fondens regnskab for 2025. Heraf fremgå fondens indtægter og udgifter i 2025, herunder bevilget og anvendt tilskud. Derudover indgår en beskrivelse af projektet på baggrund af de faglige beretninger. Fondens regnskab vil i lighed med budgettet blive offentliggjort på fondens hjemmeside under fanen 'Om fonden'.
- Fristen for indsendelse af elektroniske faglige beretninger er den 30. januar 2026
- Fristen for indsendelse af tilskudsregnskaber er den 11. marts 2026
Tilskudsmodtagere, som har modtaget tilskud til gennemførelse af flere projekter, kan udarbejde ét samlet tilskudsregnskab indeholdende delregnskaber for de enkelte projekter.
Særligt regnskabsskema for udtagningskonsulenter 2025
Bemærk at tilsagn til udtagningskonsulentordningen for 2025 er givet under et andet lovgrundlag end de øvrige 2025-tilsagn, hvilket betyder, at der skal bruges et separat skema til regnskabsaflæggelsen for dette tilsagn. Mere information følger.
Faglig afrapportering med effektvurdering
Formålet med den faglige afrapportering er at få viden om, hvorvidt de planlagte aktiviteter er gennemført, og om projektet således har nået de mål, som blev anført i ansøgningen. Projektets leverancer og effekter bliver målt ved hjælp af et effektvurderingsskema. Alle tilskudsmodtagere har inden den 1. december 2025 modtaget en mail med et link til effektvurderingsskemaet, som skal besvares elektronisk.
Linket fremsendes til projektlederne, jf. det oplyste i ansøgningen.
Der sondres mellem to forskellige effektvurderingsskemaer. De er indsat nedenfor i word-version til baggrund. Alle ansøgere skal dog besvare skemaet via linket.
Tilskudsregnskab
Tilskudsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor. Når tilskudsmodtager er optaget på finansloven med en driftsbevilling og revideres af Rigsrevisionen, er der i 2025 ikke krav om, at tilskudsregnskabet skal påtegnes af en revisor.
Tilskudsmodtagere, som har modtaget tilskud til gennemførelse af flere projekter, kan udarbejde ét samlet tilskudsregnskab indeholdende delregnskaber for de enkelte projekter.
Skabelonen for tilskudsregnskabet består af to dele:
- Del 1A: Forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og – beretning (Word)
- Del 1B: Forside og ledelsespåtegning for offentlige institutioner uden krav om revisorpåtegning (Word)
- Del 2: Oversigt over tilskud samt projektøkonomiskemaet (Excel)
Del 1A og Del B er skrivebeskyttede, så der kun kan skrives i de grå felter. En ikke-skrivebeskyttet udgave (1C) kan rekvireres efter behov ved henvendelse til fonden på promilleafgiftsfonden@promilleafgiftsfonden.dk
Det underskrevne tilskudsregnskab skal indsendes med alle sider samlet til ét pdf-dokument dvs. indeholdende forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og – beretning samt oversigten over tilskud (kan undlades ved kun et projekt) samt projektøkonomisiderne. Tilskudsregnskabet skal indsendes pr. mail til promilleafgiftsfonden@promilleafgiftsfonden.dk
Ved indscannede udgaver skal opløsningen være høj, så teksten fremstår tydelig.
Evt. program til at samle dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Fonden har udarbejdet en vejledning om revision af tilskudsmidler som en hjælp til tilskudsmodtager og dennes revisor. Vejledningen ligger samme sted som ansøgningsmaterialet for bevillingsåret.
Fondens skabelon for den uafhængige revisors erklæring er udarbejdet på baggrund af standarderne for offentlig revision (SOR), som trådte i kraft 1. december 2017. http://www.rigsrevisionen.dk/bagved-revisionen/standarderne-for-offentlig-revision/.
Hvis der inden aflæggelse af tilskudsregnskabet fastlægges nye standarder for offentlig revision inden revisionen af tilskudsregnskabet er afsluttet, skal de nye standarder anvendes for det aktuelle år, såfremt der er et krav herom i standarderne. I skabelonen er der indsat de relevante henvisninger til de bestemmelser, som der skal aflægges tilskudsregnskab efter.
Når tilskudsmodtagers revisor har bemærkninger og forbehold
Såfremt tilskudsmodtagers revisor ikke kan tiltræde fondens standardskabelon, jf. Del 1A kan en ikke-skrivebeskyttet udgave (Del 1C) rekvireres ved henvendelse til fonden.
Denne udgave giver tilskudsmodtagers revisor mulighed for at tilføje en eller flere bemærkninger herunder ændre i påtegning og eventuelt tage forbehold.
Det er fx også muligt at oplyse, at der er foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn.
Særligt for produktionsafgiftsfondene
Produktionsafgiftsfondene skal aflægge en faglig beretning samt et tilskudsregnskab for anvendelse af Promilleafgiftsfondens tilskud i 2025.
Tilskudsregnskab 2025:
- Del 1 Forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og -beretning (Word)
- Del 2 Økonomiskemaet (Excel)
Produktionsafgiftsfondene har pligt til at opbevare de originale udgaver af afrapporteringen.
Fristen for produktionsafgiftsfondenes afrapportering for 2025-tilskud er fredag den 8. maj 2026.
Afrapporteringen skal sendes pr. mail til promilleafgiftsfonden@promilleafgiftsfonden.dk
Ved indscannede udgaver skal opløsningen være høj, så teksten fremstår tydeligt.
Fondsbestyrelsens afgørelser kan indbringes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen i henhold til § 8, stk. 7 i landbrugsstøtteloven.
En eventuel klage skal sendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på mail til fondstilsynet@lfst.dk