Et fondsstøttet projekt har fokus på at sikre bierne føde i de perioder, hvor det ellers er småt med blomster.

Bier er forudsætning for en stor del af landbrugs- og frugtproduktionen i Danmark, fordi de bestøver afgrøderne. Imidlertid oplever biavlerne nogle år, at en stor del af deres bifamilier dør eller svækkes voldsomt i løbet af vinteren. Formentlig fordi bierne ikke har kunnet indsamle tilstrækkelig føde - nektar (honning) og især pollen (blomsterstøv) - i efterårsperioden.

Et fondsstøttet projekt, ’Bedre fødegrundlag for bierne og andre bestøvende insekter’, skal over en treårig periode kortlægge, hvilke planter bierne henter føde fra i løbet af året. Målet er at sikre bierne tilstrækkelig føde hele sæsonen, ved at der kommer flere planter, de kan trække på i de perioder, hvor der ellers er risiko for mangel på nektar og pollen.

- I projektet har vi fokus på, hvad der holder bierne sunde og stærke nok til at stå vinteren igennem. Udover at de har den nødvendige plads og at de ikke udsættes for kemiske sprøjtemidler, forudsætter det ikke mindst, at de har tilstrækkelig med føde, fortæller Steen Fogde, direktør for Danmarks Biavlerforening.

Grøn ørken
Konkret sker det ved at følge biernes ve og vel i en række observations-bigårde jævn fordelt over hele landet. Her indsamles løbende klimatiske, sundhedsmæssige og ikke mindst produktionsmæssige data.

I hver observations-bigård er ét af bistaderne placeret på en vægt, så man løbende kan følge, hvad stadet vejer. I de perioder, hvor bierne har rigeligt med blomster at trække på, stiger staderne i vægt, mens den falder i de perioder, hvor der ikke er føde nok, fordi bierne så tærer på deres lagre.

- Vi kan for eksempel tydelig se, når rapsen er afblomstret sidst i maj og først i juni, idet vægten af staderne derefter begynder at falde. Det er fordi, der ikke er andre blomstrende planter at trække på for bierne på grund af de store landbrugsarealer med samme afgrøder. Reelt har vi en periode med en ’grøn ørken’ for bierne i en måneds tid, før de næste planter og afgrøder begynder at blomstre, siger Steen Fogde.

Pollen
Ud over løbende at følge hvor meget honning bierne henter hjem, undersøges også hvilke planter de trækker på hen gennem sæsonen. Det sker ved jævnligt at sætte pollenfælder op ved indgangen til bistaderne. Fælderne opsamler den pollen, bierne bringer med tilbage, og ved hjælp af pollenanalyser kan man efterfølgende bestemme, hvilke planter bierne aktuelt bestøver.

- På den måde kan vi se, hvilke ti, tyve eller tredive plantearter, bierne aktuelt trækker på, samt ikke mindst hvor meget de forskellige plantearter betyder i forhold til hinanden, siger Steen Fogde.

Det er særligt vigtigt, hvilke plantearter bierne henter pollen fra i efterårssæsonen, hvor de skal ’polstres’ til vinteren, så de har tilstrækkelig føde på lager.

- Vi ved, at der i efterårsperioden mange steder er mangel på pollen af god kvalitet, dvs. med højt proteinindhold. Da det er om efteråret, at bierne skal bygge stærke familier op som kan overleve vinteren, er det særligt vigtig at få mere viden om, hvilke planter de trække på i denne periode, siger Steen Fogde.

Anbefalinger
Projektet skal munde ud i anbefalinger til landmænd, jægere og andre der forvalter arealer i det åbne land om, hvilke plantearter de bør plante og så i hegn, skel, bræmmer, og udyrkede arealer for at sikre, at bierne har føde nok i hele sæsonen.

- Resultaterne fra projektet giver et godt grundlag for dialog med de, der forvalter disse arealer. Det er ganske let at så bivenlige frøblandinger på små uopdyrkede arealer, fastslår Steen Fogde.

Specialhonning
Den viden projektet giver, vil også give biavlerne et bedre grundlag for at producere specialhonning.

- Når vi får mere viden om, hvornår bierne trækker på de forskellige plantearter, får biavlerne også bedre mulighed for at levere specialhonning. Der kan være kunder som f.eks. efterspørger linde-honning. Det kan vi levere, hvis vi mere nøjagtigt ved, i hvilken periode bierne primært trækker på netop lindetræerne, fortæller Steen Fogde.

Til gavn for alle
Ved at sikre at bierne har nok føde året rundt gavner man ikke kun bierne og biavlerne, fastslår Steen Fogde. En større biodiversitet i form af en mere varieret plantevækst omkring marker og afgrøder, som skal bestøves, giver også bedre bestøvning og frugtsætning.

- Vi ved, at landmænd, der har bier i nærheden af deres rapsmarker, kan øge udbyttet med op til 15 pct., fordi de får en bedre bestøvning. Vi ved også, at jordbæravlere er helt afhængige af bibestøvning, og at afgrøder som æbler, blommer og kirsebær har en meget ringe frugtudvikling, hvis ikke de bliver bestøvet af bier. Så ved at give bierne bedre forhold gavner vi ikke alene bier og andre insekter, men også landbruget, slutter Steen Fogde.