Et fondsstøttet projekt skal afdække forbrugernes holdninger, forventninger og fremtidige krav til den økologiske produktion.

Er små økologiske landbrug mere økologiske end store? Er det i orden, at økologiske produkter transporteres langt? Må der være farvestoffer i enkelte økologiske produkter? Det er nogle af de spørgsmål, som Økologisk Landsforening vil have forbrugernes svar på i et fondsstøttet projekt, ’Styrket forbrugetillid til økologi’.

Baggrunden er at økologien er dynamisk – den udvikler sig konstant. Det gælder både den økologiske produktion, lovgivningen der regulerer produktionen og forbrugernes forventninger til de økologiske varer. Det er derfor vigtigt, at den økologiske virkelighed stemmer overens med forbrugernes forventninger.

Forbrugerholdninger
- Overordnet handler projektet om at fastholde og styrke forbrugertilliden til økologien. Vi skal ud at spørge forbrugerne om deres holdninger og forventninger til den økologiske produktion og de udfordringer den står overfor. Resultaterne skal bruges til at sikre, at økologien i harmoni med forbrugernes holdninger, så vi kan fastholde og styrke afsætningen af økologiske varer, siger Peder Bligaard, konsulent i Økologisk Landsforening.

Udfordringer
Den økologiske produktion er under udvikling. Der kommer nye staldsystemer til og der kommer ny teknik i produktionen. Her er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvordan forholder forbrugerne sig til disse ændringer.

- For eksempel er der kommet nye staldsystemer Inden for fjerkræområdet, hvor der er mere inventar og ’jern’ i staldene end tidligere, hvilket måske kan virke unaturligt på nogle forbrugere, selv om praksis faktisk viser, at dyrene befinder sig rigtig godt i dem. Det vise sig at være en udfordring at få fortalt og accepteret, fortæller Peder Bligaard.

Et andet eksempel er den specialisering, der sker indenfor økologisk produktion, som i nogle tilfælde går i retning af stordrift.

- I takt med at efterspørgslen stiger, bliver de økologiske landbrug større og større – de får flere køer, flere høns osv. Vi skal have mere viden om, hvordan forbrugerne opfatter denne udvikling, siger Peder Bligaard.

Han nævner også harmionisering af EU-lovgivningen for økologi som en udfordring. Fælles EU-økologiregler kan betyde, at nogle af de nuværende danske særregler kan komme under pres. Eksempelvis er produktionskravene til økologisk fjerkræ under harmonisering. Her er der lagt op til mere lempelige arealkrav end i de nuværende danske økoregler. Bliver det tilfældet, kan det nuværende danske niveau kun fastholdes gennem frivillige brancheaftaler, som det allerede er tilfældet indenfor fx mælkeområdet.

- Fremadrettet kommer der også udfordringer på nye områder, som for eksempel klimabelastning og emballering. Vi vil gerne vide, hvad forbrugerne mener om eksempelvis transport af økologiske varer over lange afstande. Ligeledes om deres holdning til den måde, vi emballerer produkterne. Af hensyn til fødevaresikkerheden er der krav om, at nogle varegrupper skal være pakket ind på bestemte måder, men vi vil undersøge, om det også betyder, at nogle forbrugere ikke køber økologi af den grund, siger Peder Bligaard.

Markedsdreven udvikling
Han understreger, at udviklingen af økologien skal være drevet af markedet. 

- Det er naturligvis godt, at der politisk er en målsætning om, at det økologiske areal skal vokse betydeligt. Men det forudsætter, at der også er et marked til at aftage den øgede økologiske produktion. Derfor skal flere forbrugere købe flere økologiske varer - ellers har det ingen gang på jorden. Projektet skal give os viden om forbrugerens krav og forventninger, så vi kan fastholde deres tillid til den økologiske produktion, og ikke risikerer at køre ud ad en tangent, som vil resultere i at nogen fravælger økologien, slutter Peder Bligaard.