Når skraldespanden vinder, koster det 10.000 kr.

10.000 kr. kan hver eneste danske familie spare ved at lade deres rester ende i køleskabet i stedet for i skraldespanden. Nyt fondsstøttet projekt skal hjælpe forbrugerne med at undgå madspild og give den magten tilbage over indkøb, køleskab og skraldespand.

Danskerne smider i gennemsnit 45 kg mad ud hvert år. Det går ud over både pengepungen og klimaet, derfor skal forbrugerne have magten tilbage over deres køleskab. Sådan er tanken bag et fondsstøttet projekt, som er blevet til i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Forbrugerrådet og foreningen ”Stop Spild af Mad”.

- Et af problemerne er, at mange forbrugere ikke kan vurdere om f.eks. en grøntsag er for gammel ved at føle på den og lugte til den, og så ender de med at smide mad ud, der sagtens kunne have været spist, siger Karen Hertz Larsen, som er projektleder hos Forbrugerrådet.

Med et økonomisk korthus i blæsevejr, så virker det tillokkende at kunne spare 10.000 kr. om året på madindkøb, sådan som en dansk gennemsnitsfamilie ville kunne det, hvis lidt mere af maden røg i køleskabet i stedet for i skraldespanden.

- I Forbrugerrådet er vi først og fremmest forbrugerens advokat, men madspild handler ikke kun om økonomi. Det skaber f.eks. CO2 at producere mad, så det vil også gavne klimaet, hvis forbrugerne lærer at bruge deres rester, siger Karen Hertz Larsen.

Dertil kommer det etisk uforsvarlige i at verdens rigeste smider mad ud, mens de fattigste sulter, som organisationen ”Stop Spild af Mad” påpeger på deres hjemmeside.

Projektet undgår de løftede pegefingre
Projektet skal udmønte sig i en konkurrence, hvor forbrugerne skal inddrages aktivt. Det har man nemlig god erfaring med hos Forbrugerrådet.

- Når vi tidligere har gennemført lignende projekter, så har vi erfaring for, at befolkningen efterspørger værktøjer til at ændre deres adfærd. Vi vil hellere give magten tilbage til forbrugerne end at løfte pegefingeren. Men først og fremmest skal vi analysere debatten, så vi ikke drukner i alle de gode råd, som danskerne mødes af hele tiden, forklarer Karen Hertz Larsen.

I ansøgningen til Promilleafgiftsfonden lægger projekttovholderne op til, at hovedaktiviteten bliver en konkurrence for forbrugerne, hvor der skal laves mad på tid, og så skal der også laves en hjemmeside, der kan inddrage forbrugerne.

Det kan lykkes
Der er meget, der tyder på, at det kan lykkes at ændre danskernes madspildsvaner. Efter organisationen ”Stop spild af mad” i de sidste år har sat fokus på madspildet, viste tal fra maj 2011, at danskernes forbrug af fødevarer i ton var faldet med næsten seks pct., det tilskriver Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarers madspildsekspert, mere fokus på det store spild af mad.

- Det viser, at danskerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan man undgår at smide mad ud, for der er intet der tyder på, at vi spiser mindre. Der er dog efter vores vurdering brug for en kontinuerlig indsats, hvis tendensen skal bide sig fast, derfor ser vi også frem til at få gang i projektet sammen med Forbrugerrådet og ”Stop Spild af Mad”, siger Klaus Jørgensen.

Projektet starter 1. januar 2012.