Promilleafgiftsfonden støtter markforsøg, der giver den økologiske produktion bedre resultater.

Danskerne har i høj grad taget den økologisk tanke til sig – vi er dem i verden, der bruger flest penge på økologiske dagligvarer. Denne udvikling er i høj grad understøttet af vores egen økologiske produktion. Men det er ambitionen at den økologiske produktion skal vokse betydeligt. I Grøn Vækst aftalen fra 2009 er målsætningen, at det økologiske landbrugsareal skal fordobles frem til 2020, så det til den tid udgør 15 pct. af det samlede landbrugsareal.

Økologiske markforsøg
For at nå dette mål skal der bl.a. mere viden og rådgivning til. Det er de økologiske markforsøg, som Videncentret for Landbrug gennemfører, med til at give. Disse markforsøg er bl.a. finansieret med midler fra Promilleafgiftsfonden.

Hvert år gennemfører Videncentret for Landbrug over 1000 landsforsøg rundt om i landet, heraf omkring 60 økologiske markforsøg der giver ny viden til økologiske landmænd

- De økologiske markforsøg ligner de traditionelle markforsøg på nogle områder, men er generelt mere eksperimenterende, fordi der ofte skal findes nye eller andre løsninger på udfordringerne ved økologisk planteproduktion, fortæller landskonsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug.

Nok af udfordringer
I den økologiske produktion bruges ikke sprøjtemidler til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt, der bruges ikke kunstgødning og der må ikke anvendes GMO-foder til de økologiske husdyr. Derfor må de økologiske landmænd ofte ty andre afgrøder, andre teknikker og andre dyrkningsprincipper end deres konventionelle kollegaer.

En del af afprøvningerne gælder nye afgrøder og andre sorter, bl.a. til økologisk dyrefoder. Her er der på det seneste bl.a. lavet forsøg med vinterærter, vinterhestebønner og soja.

Afprøvningerne gennemføres efter samme principper som de konventionelle markforsøg, dvs. med afprøvning tre år i træk for at udligne eventuelle vejrmæssige forskelle.

- For afprøvningen af vinterærter og vinterhestebønner fik vi et rimeligt udbytte det første år, mens de seneste to meget hårde vintre resulterede i at planterne ikke overlevede vinteren. Det ville have været meget dyrt, hvis den enkelte økologiske landmand skulle tage en sådan risiko med selv at afprøve dyrkning af disse typer nye afgrøder. Det er til alles fordel, at sådanne forsøg udføres i fællesskab, siger Inger Bertelsen.

En anden udfordring er at ’holde på’ næringsstofferne, fordi der ikke må bruges kunstgødning i den økologiske produktion, men kun husdyrgødning samt de næringsstoffer som afgrøderne selv kan ’ binde’. Det stiller krav til sædskiftet og afgrøderne. Derfor dyrkes meget kløvergræs i den økologiske planteproduktion, fordi kløver binder kvælstof fra luften og på den måde tilfører jorden kvælstof. Der arbejdes også meget med efterafgrøder, der sås ud efter at den første afgrøde er høstet. Det er bl.a. olieræddike, lupiner og sennep.

I de senere år er der også kommet fokus på mulighederne for økologisk biogasproduktion, hvor man bruger økologisk biomasse, fx kløvergræs, sammen med husdyrgødning til produktion af biogas. Målet er produktion af energi, samt efterfølgende at kunne bruge den afgassede biomasse til at gøde økologisk marker.

Ukrudtsbekæmpelse er ligeledes en udfordring, fordi der ikke må bruges sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt. Især rodukrudt som kvik, tidsler og følfod kan volde problemer i den økologiske produktion. Her må man i stedet bruge mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

- Vi finder nogle af de metoder og principper frem, som blev brugt i landbruget før vi fik sprøjtemidlerne – og videreudvikle og modernisere dem, siger Inger Bertelsen.

Hun fastslår, at økologi i bund og grund er et spørgsmål om godt landbrugsfagligt håndværk. De økologiske markforsøg giver viden og værktøjer, som er med til at udvikle denne produktionsgren.

- Hvis ikke Promilleafgiftsfonden og andre fonde støttede denne type afprøvninger og udvikling, ville de økologiske planteproducenter ikke være, hvor de er i dag, slutter Inger Bertelsen.