Promilleafgiftsfonden er med til at finansiere afprøvning af sprøjtemidler for at sikre, at der bruges mindst muligt.

Danske landmænd bruger meget mindre mængder sprøjtemidler til afgrøderne end deres kollegaer i mange nabo-lande. Det er fordi, de får rådgivning om, hvor meget - eller snarere hvor lidt - det er nødvendigt at bruge.

Sprøjtemidlerne bruges i det konventionelle landbrug til at bekæmpe plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i afgrø-derne, samt til at regulere væksten, fx ’stråforkortere’, så planterne ikke bliver for lange og risikerer at vælte.

Her får landmændene rådgivning om, hvilke midler der er bedst til hvilke afgrøder og i hvilke mængder. Og det drejer sig oftest om væsentlig lavere mængder end anbefalet af de firmaer, der producerer og sælger sprøjtemidlerne.

Afprøvning i praksis
Rådgivningen er baseret på afprøvning af sprøjtemidlerne i de såkaldte landsforsøg, som Videncentret for Landbrug står for. Her afprøves nye afgrøder, sorter og dyrkningsstrategier ved dyrkningsforsøg rundt om i landet. Der laves omkring 1.000 sådanne forsøg årligt, og i en del af dem - ca. 400 - indgår også afprøvning af sprøjtemidler. Ud fra afprøvningerne fastlægges, hvilke midler der er bedst, dvs. mest effektive i forhold til prisen, til hvilke afgrøder og sorter - og i hvilke doser.

- Oftest viser den praktiske afprøvning, at man kan nøjes med at bruge en del mindre end anbefalet af producenten, for eksempel den halve eller kvarte mængde, fortæller landskonsulent Ghita C. Nielsen fra Videncentret for Land-brug.

Fonds- og firmafinansieret
Firmaerne bag sprøjtemidlerne giver tilskud til de forsøg, hvor midlerne afprøves. Derimod vil de kun i begrænset omfang støtte de forsøg, der skal vise, hvor lidt, man kan nøjes med. Disse forsøg finansieres derfor først og frem-mest af landbrugets fonde herunder ikke mindst af Promilleafgiftsfonden.

Resultaterne af afprøvningerne kommer alle landmænd til gode i form af anbefalinger, der løbende formidles til landmændene og deres rådgivere, som bruger dem i deres planlægning og daglige markdrift.

Overvågning
Anbefalingerne er baseret på gennemsnitlige forhold, men i praksis er der store variationer i forekomsten af især plantesygdomme og skadedyr fra år til år, og nogle gange også mellem forskellige egne af landet. Derfor er der en løbende overvågning af forekomsten af forskellige sygdomsudbrud og angreb af skadedyr i afgrøderne. Her melder plantekonsulenter rundt om i landet løbende ind til Videncentret for Landbrug, hvilke og hvor store angreb der er lokalt.

Disse informationer bliver formidlet videre til resten af landet, både via Videncentrets hjemmeside og ved udsendelse til planteavlskonsulenterne, som rådgiver landmændene om, hvornår det er nødvendigt at sprøjte mod forskellige skadevoldere. Det er også tilskud fra Promilleafgiftsfonden, der gør dette muligt.

- Det gælder om at tage sygdomme og skadedyrsangreb i opløbet. Her er overvågningen med til, at der sættes ind på de rigtige tidspunkter, så der ikke sprøjtes uden der er brug for det, siger Ghita C. Nielsen.

Unikt for Danmark
Afprøvningerne af sprøjtemidler i landsforsøgene og overvågningen af skadevoldere er helt klart medvirkende til, at vi har et lavt forbrug i Danmark. I de fleste andre lande har man ikke et tilsvarende system med landsforsøg, så der er landmændene i langt højere grad henvist til de forsøg, som firmaerne gennemfører, og som typisk har et andet formål end at finde ud af, hvor lidt man kan nøjes med.

- Det danske system, hvor man i fællesskab tester midlerne for at fastlægge hvor lidt, det er nødvendigt at bruge, og hvordan vi kan kombinere sprøjtemidlerne, så vi får størst mulig effekt i forhold til omkostningerne, er unikt. Både til gavn for landmandens økonomi, til gavn for fødevaresikkerheden og ikke mindst til gavn for natur og miljø, fastslår Ghita C. Nielsen.