Danske kyllinger er klimavenlige. Det viser en kortlægning af klimabelastningen i alle led af produktionen.

Landbrug og fødevareproduktion påvirker omgivelserne - også klimaet. Dyrkningen af afgrøderne, forarbejdning, transport mv. resulterer i udledning af drivhusgasser, der er med til at øge den globale opvarmning. Derfor er der fokus på at reducere denne udledning.

Klimapåvirkningen fra produktionen af danske kyllinger er nu kortlagt. Det er sket i en såkaldt livscyklusanalyse, bl.a. støttet af Fjerkræafgiftsfonden, hvor udledningen af drivhusgasser i alle led af produktionen er fastlagt – fra rugeæg til detailpakning.

Kortlægningen viser, at der samlet udledes drivhusgas svarende til 2,31 kg CO2 pr. kg dansk kyllingekød.

- Hidtil har vi kun haft udenlandske tal for klimapåvirkningen fra produktion af kyllinger. Men da vi ved, der er forskelle i produktionen fra land til land, har vi brug for tal for danske forhold. Dem har vi fået nu. Og de bekræfter, at dansk kyllingekød har en lav klimabelastning. Både i forhold andre kødtyper, men også i forhold kyllingeproduktionen i en del andre lande, fastslår konsulent Malene Jørgensen fra Videncentret for Landbrug, Fjerkræ.

Plads til forbedringer
Uanset det gode resultat, er målet med kortlægningen er først og fremmest at finde de steder i produktionen, hvor der er potentiale til at reducere udledningen af drivhusgasser yderligere.

- Selv om vi har fået bekræftet, at dansk kylling har en lav klimabelastning, er der stadig plads til forbedringer. I næste fase af projektet ser vi derfor på, hvor vi kan reducere klimabelastningen yderligere, fortæller Malene Jørgensen.

Livscyklusanalysen viser, at de forskellige led i produktionen bidrager forskelligt til udledningen af drivhusgasser. Produktionen af rugeæg og udrugningen af kyllingerne står for 13,5 pct. af udledningerne, produktionen ude i slagtekyllingebesætningerne med 76,4 pct. og slagtningen inklusiv opskæringen med 10,1 pct.

Foderet tynger mest
Der er således mest at hente ude i besætningerne. Og her er foderet den ubetinget største post i klimaregnskabet. Over 90 pct. af klimabelastningen ude i besætningerne kan føres tilbage til foderet. Det skyldes især udledning af lattergas, som er en meget stærk drivhusgas, fra markerne under omsætningen af kvælstof i gødningen.

Så jo mere effektivt foderet udnyttes, desto lavere bliver foderforbruget og dermed klimabelastningen. Danske kyllinger får stort set identiske foderblandinger, så der er ikke meget at hente på sammensætningen af foderet. Derimod viste kortlægningen, at der er forskel på foderforbruget fra besætning til besætning.

- Foderudnyttelsen varierer, altså hvor mange kg foder der går til at producere et kg kylling. Her kan vi hente en klimagevinst ved at forbedre udnyttelsen i de besætninger, hvor forbruget er højest, siger Malene Jørgensen.

Der er i forvejen stort fokus på at forbedre foderudnyttelsen i kyllingeproduktionen. Gennem mange år har fondsstøttede forsøg, de såkaldte boksforsøg, bidraget med viden til kyllingeproducenterne om, hvordan de kan øge foderudnyttelse og reducere foderforbruget. Denne viden skal sammen med rådgivning om ledelse og daglige arbejdsrutiner i besætningerne hjælpe til at forbedre foderudnyttelsen.

Grøn energi
Et andet område, som vil give en klimaeffekt, er at øge brugen af vedvarende energi i alle led af produktionen til erstatning af energi fra fossile kilder som olie og kul.

- I næste fase af projektet vil vi derfor også se på mulighederne for at erstatte en del af energiforbruget med vedvarende energi, fx fra vind, biogas eller jordvarme, slutter Malene Jørgensen.