Børn skal have flere grøntsager og råvarer mellem hænderne, hvis det står til Rasmus Gøtsche og de andre dedikerede folk i Københavns Madhus. Det og meget andet vil Promilleafgiftsfonden gerne være behjælpelig med, så i 2012 støtter fonden projektet ”Madbyens opstart”.

”Københavns Madhus vil skabe et flagskib for bæredygtig fødevare-, maddannelses- og madproduktion”. Ambitionerne er store, når Københavns Madhus skal beskrive deres kommende projekt, ”Madbyens opstart”. Men det kommer ikke bag på en, der har tilbragt mere end fem minutter i selskab med Rasmus Gøtsche, projektleder på Børnenes Madhus, for den tidligere hjemkundskabslærer brænder for sit hjørne af projektet, der skal give børnene i København og omegn flere grøntsager mellem hænderne.

- Vores mål med Børnenes Madhus er at lave et sted, hvor børnene ikke blot er inviteret indenfor i de voksnes univers, men i stedet et sted som er lavet til børnene. I vores køkken skal børnene ikke kun op på skamler, de vil også møde faciliteter der er indrettet til deres behov og samtidig lære, at bruge de store knive. I det hele taget vil vi helst nå dem der, hvor de er og være med til at sikre en udvikling fra dette udgangspunkt, fortæller Rasmus Gøtsche.

Sanselighed frem for pegefingre
Børnenes Madhus skal fungere i samspil med de andre elementer i Madbyen, der også indbefatter en EAT-fabrik og et urbant drivhus med urtehave. I den første fase af projektet er det planen at undersøge, hvordan Madbyen kan blive en realitet på det praktiske plan og at afprøve forskellige modeller for de aktiviteter, som byen skal rumme.

- For Børnenes Madhus betyder det, at vi kommer til at arbejde meget med, hvordan vi afvikler forskellige aktiviteter for de børn, der vil komme i huset, når det står færdigt. Dette betyder forløb med skoleklasser, børnehaver og børn der som fritidsaktivitet går til forskellige discipliner inden for madlavning. Vi vil blandt andet afprøve vores tanker med at ramme børnene med sanselighed i stedet for løftede pegefingre. De skal kunne pille, røre, se og dufte maden, forklarer Rasmus Gøtsche.

I projektet vil Rasmus Gøtsche og hans kollegaer arbejde med tre værktøjer som de vil give videre til børnene. Det er madsprog, håndværk og råvarekendskab.

Væk fra ”uhmm” og ”ad”
- I folkeskolen er der mange sundhedsmæssige dimensioner, der skal nås i hjemkundskab. I Børnenes Madhus vil vi understøtte nogle af de ting, som der ikke bliver så meget tid til i skolen. Vi vil give børnene et sprog, så de kan sætte ord på, hvad de kan lide eller ikke lide, så de kommer væk fra bare at sige ”uhmm” og ”ad”, og så skal de kende råvarerne og vide, hvad de skal gøre ved dem, siger Rasmus Gøtsche.

Han understreger, at Børnenes Madhus ikke skal undervise i hjemkundskab, men derimod skal tjene som inspiration for folkeskolelærerne og fokusere benhårdt på madhåndværket.

- Det er vigtigt, at Børnenes Madhus også kommer til at spille sammen med resten af ”Madbyen”. I sidste ende er målet at inspirere til og påvirke en sundere livsstil, der slider mindre på naturen og samtidig er det målet at udvikle kritiske forbrugere med fokus på velsmagende mad, slutter Rasmus Gøtsche.

Projektet sparkes for alvor i gang 1. januar og til den tid kommer ”Madbyen” til at indeholde både EAT-fabrik, som kan udvikle, producere og levere bæredygtig mad til Københavns og omegns borgere og en urtehave til produktion af krydderurter. Alle tre elementer skal spille sammen og således skal krydderurterne bruges både i fabrikken og i ”Børnenes Madhus”.